Derfor skal du vælge Frk. Ellen Gades Børnehave
Det er en lille børnehave med nærvær
Vi har en engageret forældregruppe og stærkt forældresamarbejde
Det er tæt på stranden og skoven
Vi har et målrettet læringsforløb for alle aldersgrupper
Vi har nysgerrige, engagerede og faglig dygtigt personale
Vi har fuldkostordning med 90-100% økologisk mad
Kendetegnet for Frk. Ellen Gades Børnehave er, at vi ønsker at skabe et eventyrligt, trygt og udfordrende børnehaveliv, hvor alle voksne, personale som forældre, er vigtige i fællesskabet. Det er vigtigt for os, at børnene kan få lov til at ”bakse” med noget, der er svært og derved hver især at udvikle sig i deres eget tempo. Det er betydningsfuldt at få succes med noget, når man opdager, at man pludselig kan noget, man ikke troede, at man kunne.
EN DEL AF ET FÆLLESSKAB
Vores børnehave er et sted, hvor dit barn vil lære at være en del af et fællesskab. Her kan barnet lære om betydningen af et fællesskab, finde sin plads i fællesskabet og blive klogere på den mangfoldighed, der er i et fællesskab.
SELVEJENDE DAGTILBUD
I og med at vi er et selvejende dagtilbud, har du som forældre en langt større indflydelse på dit barns hverdag end ved et kommunalt tilbud. Vi er organiseret med en dagtilbudsbestyrelse som øverste organ, der med forældrerepræsentanter træffer beslutninger i øjenhøjde med forældrenes ønsker og behov. Det er muligt at engagere sig på både afdelingsniveau i forældrerådene og på dagtilbudsniveau i Dagtilbudsbestyrelsen.