Fælles Pædagogisk Tilbud

Ligesom kommunale dagtilbud kan et selvejende dagtilbud som Børnebåndet også tilbyde pasning i ferier og lignende.

Da vi er 4 afdelinger i vores dagtilbud, er vi i den priviligerede situation, at vi har mulighed for til enhver tid at holde en eller to afdelinger åbne i disse perioder. Vi kalder dette for Fælles Pædagogisk Tilbud (FTP). 

Det Fælles Pædagogiske Tilbud er en mulighed for at samle børnene i grupper på tværs af afdelingerne. Her har børnene mulighed for til stor glæde for dem at lære hinanden bedre at kende. Mange kender allerede hinanden fra vores fælles aktiviteter i dagtilbuddet, så de er rigtig glade for at kunne lege sammen igen.

Der er altid mindst én kendt medarbejder, vi tilstræber, at dette er en pædagog, fra hver afdeling til stede i det fælles pædagogiske tilbud, ligesom der også altid er en pædagogisk leder på arbejde. Det betyder en høj grad af tryghed og genkendelighed for børnene, og vi oplever også, at der kun går ganske kort tid, inden de også er helt trygge ved de voksne fra de andre afdelinger.